Klik på framesiden
[Jehovas Vidner]  [Mormoner]  [Scientology]  [Moon] 
[New Age]  [TM]  [Yoga]  [Guds Børn]  [Okkulte]  [Astrologi]  [Reinkarnation]  [Øvrige livstolkninger]   [Andre ressourcer]   
[ARTIKLER OM NYRELIGIØSITET]  

TRANCENDENTAL MEDITATION

Til tekst om
YOGA
Til links om
Yoga og TM
Til links om
Hara Krishna


Transcendental Meditation (TM) kan betegnes som en forenklet form for yoga, udformet af Maharishi Mahesh Yogi, der har grundlagt TM-organisationen, som han leder enevældigt, idet han i enhver henseende indtager en gurus rolle indenfor bevægelsen.

Som navnet siger, er han en yogi (dvs. en udøver af yoga), men han er ikke nogen "munk", som hans tilhængere ofte har hævdet. Gennem nogle år var han en underordnet hjælper i et stort hinduistisk kloster i Nordindien, men han blev aldrig indviet munk. I så fald ville han have haft titel af swami, som er den rette betegnelse for en hindu-munk.

Også påstanden om, at Maharishi er videnskabsmand, er en del af den legende, som TM har bygget op omkring ham. Han studerede kun et, højst to semestre ved Allahabad universitet, men tog aldrig nogen eksamen. Han er i enhver henseende selvlærd, hvilket er klart nok for den kritiske læser af hans skrifter. Men da hans tilhængere netop ikke læser hans skrifter kritisk, slipper han godt fra en mængde urimeligheder.

Under alle omstændigheder er han en initiativrig person. Ved et tilfælde blev han verdensberømt i 1967, da The Beatles og skuespillerinden Mia Farrow blev hans tilhængere. Den pludselige succes fik dog en brat ende, da de prominente disciple under et ophold på mesterens tilholdssted i den hellige by Rishikesh ved Ganges blev vidner til hans særlige interesse. The Beatles lavede senere en sang om, der oprindelig havde Maharishi's navn som omkvæd.

TM's skiftende ansigt

I begyndelsen kaldte Maharishi sin organisation for Spiritual Regeneration Movement - Den åndelige genfødelses bevægelse. Dengang betegnedes han åbenlyst som guru i organisationens publikationer. Men da han lancerede sin meditationsform i USA, blev der brug for et mere videnskabeligt klingende navn. Således blev betegnelsen Transcendental Meditation til, og organisationen lagde nu stor vægt på at benægte sit hindureligiøse præg, fordi det kunne hindre TM's adgang til offentlige skoler og uddannelsessteder i USA.

Derfor blev det Maharishi's største nederlag nogensinde, da en retssag i USA i 1977 resulterede i en dom, der fastslog, at TM er en religiøs bevægelse, og den er klart hinduistisk af væsen.

Indvielsesritualet

At sagen fik dette udfald skyldes ikke mindst indholdet af det indvielsesritual, som enhver, der ønsker at lære at meditere, skal gennemgå for at blive TM'er og få sit mantra. Ritualet, der skal holdes hemmeligt, er en forkortet udgave af den offerceremoni (puja), der finder sted dagligt i et hindu-tempel. Ritualet udføres af TM-læreren på vegne af "eleven", præcis på samme måde som en hindu-præst udfører ofringen på vegne af den troende hindu, når denne har bragt sine offergaver til templet. Også den TM-studerende bringer offergaver (frugt, blomster og et hvidt klæde) til ceremonien, der foregår foran et alter, hvor et billede af Maharishi's egen læremester, Guru Dev, er anbragt. Efter at læreren har placeret gaverne på alteret, fremsiger han eller hun en remse på sanskrit, hinduismens hellige sprog. Eleven får ikke lejlighed til at forstå betydningen af denne remse, selvom den fremsiges på hans eller hendes vegne af læreren.

Da TM herefter ikke længere kunne fungere indenfor det amerikanske offentlige skolevæsen, prøvede organisationen energisk at trænge ind i det offentlige sundhedsvæsen, og det har den stadig ikke opgivet. En international sammenslutning blev lanceret for at fremme dette formål, men den blev i Danmark underkendt af Lægeforeningens Etiske Råd, og i dag er der ikke meget tilbage af sammenslutningen.

En udtalelse fra Den almindelige danske Lægeforenings Etiske Råd af 15.9.1979. lyder bl.a.:

Selvom meget få vil forstå ordene i ritualet eller i mantraet, kan en senere oplysning om betydningen heraf utvivlsomt være ubehageligt eller endog medføre svære sjælelige konflikter for især religiøse mennesker, der har gennemgået processen med den antagelse, at der var tale om neutrale ord uden tilknytning til en religion. Etisk Råd mener derfor, at enhver læge, der foreslår Transcendental Meditation som et led i behandling, forinden henvisningen til eller påbegyndelsen heraf bør forklare patienten ritualets og mantraets mening, således at patienten frit kan vælge på informeret grundlag.

Nu forsøger TM til gengæld at fremstille sig selv som det bedste indenfor naturhelbredelse, idet organisationen har grebet til den gamle indiske folkemedicin, der findes beskrevet i Ayur Veda, et gammelt hinduistisk helligskrift. Men projektet består i alt væsentligt kun af store og uklare ord. På det sidste er TM begyndt et bevidstheds induceret landbrug, idet man påstår, at gold jord kan gøres frugtbar ved meditation.

Maharishi's verdensregering.

Alt dette gør det svært at undgå at konkludere, at Maharishi lider af manglende realitetskontakt. TM-organisationen er nemlig helt domineret af hans vilje, idet han beklæder samtlige afgørende topposter indenfor TM. Der sker intet af betydning indenfor bevægelsen imod hans ønske.

Dette blev især klart, da Maharishi indledte Oplysningens Tidsalder på sin fødselsdag den 12. januar 1975. Tre år tidligere havde han lanceret en Verdensplan, der indbefattede en Verdens regering. Desuden fremlagde han teorien om Maharishi-effekten, der påstod, at uheldige forhold i en befolkning ville blive nedbragt, og at alle heldige omstændigheder ville blive fremmet, hvis 1% af befolkningen udøvede Transcendental Meditation.Ved hjælp af pseudo-statistiske oplysninger søgte TM-organisationen at vise, at kriminalitet, krig og naturkatastrofer var blevet påvirket til det bedre i de egne af verden, hvor 1% af befolkningen mediterede. Denne videnskabelige tanke fremføres nu overalt i verden under slogan'et Himmeriget på Jorden i annoncer og på plakater. Enkelte regeringer og politikere i den Tredje Verden tager det mere alvorligt, end det fortjener.

Samtidig forsøger TM at lancere sig som politisk parti i mange lande, også i Danmark, hvor det kalder sig Naturlovspartiet.

Efter katastrofen i retten i 1977 startede Maharishi sit hidtil mest vanvittige projekt: Flyveprogrammet (også benævnt Siddhiprojektet). Hvor Transcendental Meditation normalt benytter sig af Mantras (se side 5), lancerede Maharishi nu en række sutras, dvs. korte sætninger, hentet fra en gammel indisk lærebog i yoga (Patanjali's Yoga Sutras) fra tiden omkring Kristi fødsel.

Under korte og meget intense kurser (der i øvrigt kostede deltagerne mange tusinde kroner), indøvede de mediterende en konstant gentagelse af en sådan sutra, f.eks. Jeg er let som bomuld. Samtidig foretog de nogle kraftige åndedrætsøvelser, der fremkaldte krampagtige ryk i musklerne. Det fik dem til at hoppe under meditationen, hvilket førte til, at de troede, at de svævede i luften - eller at de i det mindste var meget nær ved det. Nogle TM-mediterende mener faktisk, at de reelt v.h.a. Siddhiprojektets magi har svævet under meditation. Der var TM-mediterende, der tog alvorlig mental skade af disse hårde og voldsomme kurser.

TM's mantras

Under den første indvielse får eleven et mantra af læreren. Et mantra er et lille ord på en eller to stavelser, som skal holdes hemmeligt, og som påstås at være helt individuelt. Samtidig hævder TM-organisationen, at et mantra ikke har nogen betydning, men blot er en lyd uden indhold. I virkeligheden tildeler TM-læreren mantras efter en skala (se ovenfor), så alle elever af samme alder får samme mantra. Samtlige mantras er hentet fra hinduistiske helligskrifter, og hver af dem er et forkortet navn på en hindu-gud. Listen angiver TM 's mantras, deres tilsvarende gudenavn og den aldersgruppe, som de gives til.

Den økonomiske faktor er meget afgørende for forståelsen af TM-organisationen. Den er faktisk et multinationalt firma. Ledelsen har skaffet sig store jordbesiddelser i Indien, og den har opkøbt mange industrier, hvor arbejderne har pligt til at udøve Transcendental Meditation. Det samme gælder alle studerende ved TM's uddannelsesinstitutioner. Ifølge Maharishi skulle det gerne ende med, at TM blev obligatorisk i hele verden.

En succes-religion

Mens det uden tvivl er økonomiske hensyn, der driver denne multinationale organisation fremad og fører til det ene sære projekt efter det andet, er drivkraften indad til sandsynligvis menneskers længsel efter evig sundhed og udødelighed og et psykisk overskud til bedre at kunne klare hverdagen. TM har derfor også et projekt til foryngelse af de mediterende.

En dansk læge, Bent Eikard, har (uden at blive kaldt til orden af sin faglige organisation) tilladt sig offentlig at påstå, at TM-mediterende gennemsnitlig er 12 år yngre end deres biologiske jævnaldrende.

lkke plads for de uegnede

Foryngelses-projektet er, ligesom TM's mange andre projekter, et klart udslag af Maharishi's generelle foragt for svaghed. Denne har han selv givet klart udtryk for. Det er denne karakter af succes-religion, der gør TM til en ideologi for de stærke, til en metode til at gøre de stærke stærkere, men helt uden forbindelse med virkeligheden. Dette hænger igen sammen med hinduismens afvisning af lidelse.

En lykkelig, sulten mand

Afvisningen af lidelsens realitet har store konsekvenser for vores forhold til med- mennesket og dets problemer. Følgende citat stammer fra et interview, hvor Maharishi kommer ind på sultens problem:

Spørgsmål: Der er millioner af mennesker, som er syge eller sultende, de kan da ikke være Iykkelige?

Maharishi: Hvorfor ikke?... Den sultende mand kan blive en lykkelig, sulten mand med meditation! Hvis han begynder at meditere, vil han blive en Iykkelig, sulten mand; hvis han ikke mediterer, vil han lide under sult og elendighed. Sult eksisterer, sult er en ting for sig. Se, sulten vil forsvinde ved hjælp af brød og smør, men også uden brød og smør kan manden blive lykkelig, ved at han ledes til lyksalighedsområdet (field of bliss) indeni ... Han bør glemme alt om brød, han behøver ikke meditere på brød ... ... Jesus led aldrig, og de, som så ham lide, så ham fra deres eget lidelsesniveau ... så de kunne ikke se andet end lidelse i ham.

Spørgsmål: Er korset ikke et symbol på lidelse?

Maharishi: Nej, korset repræsenterer ikke lidelse og det skal det heller ikke. Det er tværtimod symbol på evigt liv. Det repræsenterer kosmisk eksistens, livsfylde ... et liv af lyksaglighed, visdom og kreativitet.

(Citeret fra: Meditation by His Holiness Maharishi Mahesh Yogi with Questions & Answers, International SRM Publications, London 1967, side 140 ff.)

At meditere sig bort fra problemerne

Den TM-mediterende får at vide, at man kan meditere alle sine problemer bort, men det som i virkeligheden sker, er, at man mediterer sig bort fra problemerne. Derved skabes et illusorisk forhold til livets realiteter, og det medfører mange meditations-skader.

TM er i og for sig ikke så forskellig fra andre former for Yoga. Man skulle derfor ikke vente det større antal skadevirkninger, som rent faktisk optræder hos TM'ere i sammenligning med udøvere af andre orientalske meditationsformer. Der er mennesker indenfor alle meditationssystemer, der tager skade, men nar TM i de forløbne år har vist sig at være særlig risikabel, kan det forklares ved det helt opskruede ambitionsniveau, denne organisation har. TM får bogstaveligt talt folk så højt op at flyve, at de falder desto tungere til jorden. Mange har slået sig alvorligt.

Dertil kommer, at TM-organisationen fører meget lidt tilsyn med tilhængerne og deres meditation, så de lettere kommer galt afsted. De mediterende får desuden at vide, at man ikke kan tage skade af TM, og derfor er de ikke opmærksomme på denne mulighed, heller ikke når de deltager i dramatiske meditationskurser. Når skaden er sket, og den mediterende kommer ud i sindstilstande, som han eller hun ikke kan klare, yder organisationen sjældent nogen hjælp eller støtte.


Citeret med tilladelse fra

Elefantens øje

Dialogcentret i Århus


Links om Yoga og TM
Til top
Trancendental Meditation
Complete Guide to the Trancendental Meditation Program.
Trancendental Meditation
..og den danske udgave
MEDITATION INFORMATION NETWORK
YOGA PATH
Et overblik over de forskellige skoler og traditioner. TIl lærerbrug.
Links om Hara Krishna
Til top
HARA KRISHNA Home Page
Siden er skrevet for "parents, former member and friends of Krishna."
Hare Krishna Home Page
Hare Krishnas officielle hjemmeside.
HARE KRISHNA VIDEOS
BHAGAVAD-GITA 
De hellige skrifter.