NEW AGE - MONISME - HOLISME / "HOLOGRAFI"
af Steen Bonde fra IKON
Betegnelsen "New Age- bevægelsen" giver i dag ingen mening. Der er ingen bevægelse og der er ikke mange, som vil betegne sig selv som "New Agere". Ikke desto mindre lever ideologien eller varianter heraf videre i bedste velgående. Når jeg derfor i det følgende for nemheds skyld bruger begnelsen "New Age" menes den række af kredse og personer, som er inspireret af New Age.
Vi skuer verden med det livssyn vi har
Når vi står op om morgenen og titter ud af vinduet, mens solen titter ind til os fra den anden side, har vi allerede registreret, hvordan vejret er; men det er ikke sikkert, at vi er enige, om vejret er godt eller dårligt eller midt imellem. Den samme virkelighed, som kan beskrives temmelig nøjagtigt, kan vurderes temmelig forskelligt. For nogle mennesker eksisterer der ikke andet end det, som kan sanses og registreres. Det er allerede én måde af anskue verden på (en materialistisk verdensanskuelse), som er temmelig forskellig fra f.eks. den kristne eller den buddhistiske. For andre - formodentlig de fleste - mennesker eksisterer der også en ikke-sanselig og ikke-registrerbar dimension, som vi i almindelighed kalder det metafysiske.
Der er mange måder at anskue forholdet mellem den metafysiske og den erfarede (empiriske) verden, men fælles for os alle er, at vi har en anskuelse om verden. Den anskuelse gør sig gældede, hver gang vi søger efter mening med det, som sker. Det er vores anskuelse af verden, der bestemmer, hvordan vi forholder os til og vurderer de hændelser, der sker omkring os. Vi kan slet ikke handle uden at have en verdensanskuelse, og den berører alle områder af vort liv. Men vi er mere eller mindre bevidste om, hvilken verdensanskuelse vi har, når vi handler eller reagerer på en bestemt måde.
Kulturen er et udtryk for vort fælles livssyn
Nu lever vi jo ikke hver for sig isoleret fra hinanden. Vi påvirker hinanden i stort og småt, og vi er klar over, at vi må have nogle fælles rammer for i det hele taget at kunne kommunikere med hinanden og skabe de forhold, som gør, at vi i et samfund kan sige, hvad der er ret og vrangt, godt og dårligt, smukt og grimt - det kalder vi kultur. Det er ikke ens i alle samfund til alle tider. Derfor kan vi tale om den europæiske kultur, den afrikanske kultur, den asiatiske kultur o.s.v., og vi kan endda specificere det endnu mere alt efter hvor grov en målestok, vi anvender. Kulturen er bl.a. udtryk for, hvilken verdensanskuelse der er fremherskende. Den bliver ikke til i løbet af nogle få år eller årtier. Ja, egentlig bliver den aldrig til, for enhver anskuelse bygger videre på det, man kender i forvejen, enten som en videreudvikling eller som en reaktion. Det er altså en vedvarende proces, som i almindelighed foregår glidende og jævnt, men af og til tager et spring. Vi er alle i en eller anden grad produkter af den kultur, vi lever i og af det, som andre har formet før os.
En kultur holdes sammen af et paradigme
Måler vi med den helt store lineal, kan den vestlige kultur betegnes som den hellenistisk-kristelige kultur. Der er store variationer inden for denne kultur, men der er nogle elementer, som holder sammen på det hele. Fra den hellenistiske kultur har vi bl.a. arvet individualismen og fra den kristne kultur har vi bl.a. arvet etikken. Men det er først og fremmest fornuften, der kendetegner den hellenistisk-kristelige kultur. En forudsætning for, at noget kan godtages i vor kultur er, at det er fornuftigt eller i hvert fald ikke fornuftstridigt, at det kan bevises, eller i hvert fald ikke modbevises. Vi argumenterer, når vi skal prøve at finde frem til en løsning på et eller andet.
Vi underkaster os f.eks. ikke uden videre en autoritet, som siger, at sådan og sådan skal det være. Det er sådanne grundforudsætninger for sameksistens og fællesskab, man kalder et paradigme - en slags fælles overenskomst, som gør, at vi kan forstå hinanden og kommunikere, samarbejde o.s.v. Inden for paradigmets rammer er der masser af muligheder for at være forskellige og uenige, men selve paradigmet er forudsætningen. Ordet "paradigme" betyder "mønster" eller "eksempel". Vi kan anskueliggøre det ved en illustration:
Hvis vi har et mønster, vi vil trykke på et stykke stof, finder vi hurtigt ud af, at selv om mønsteret er fastlagt, er der mange muligheder for variationer. Vi kan ændre farverne, vi kan stille det på hovedet, vi kan gøre det større eller mindre, vi kan udsmykke det med forskellige ting, vi kan skære det til i forskellige størrelser og sy det sammen igen på en anden måde, end vi klippede det fra hinanden. Men grundmønsteret forbliver det samme.
Hvad kendetegner New Age paradigmet?
Når vi taler om, at New Age er udtryk for et nyt verdensbillede eller en ny verdensanskuelse, er det ikke bare måden at sætte mønsteret sammen på, eller de farver mønsteret har, man vil ændre, men det er selve mønsteret, selve paradigmet.
Ved en messe for "Krop, Sind og Ånd" i Århus, fik jeg min første "aha-oplevelse" om New Age- paradigmet. Jeg gik hen for at tale med en fra Fønix Musik om forskellen på New Age-inspireret musik og f.eks. klassisk musik. Han nægtede pure at diskutere med mig, for, som han sagde, den New Age-inspirerede musik kan ikke forstås men kun tilegnes med intuitionen. Mit spørgsmål røbede tydeligt, at jeg ikke var moden til den form for musik, fordi jeg stadig tilhørte fiskens tidsalder, og endnu ikke havde bevæget mig ind i vandbærerens tidsalder - fra fornuftens ind i intuitionens tidsalder.
Hvad kendetegner det paradigme, som vi kalder New Age-paradigmet? Der er to begreber, der går som en rød tråd gennem al New Age-tænkning: Holisme og intuition. Holisme betyder "helhed". I New Age (generelt set) forstår man derved, at alt hænger sammen, og at helheden afspejles i den enkelte del. Man mener, at ligesom f.eks. et enkelt gen indeholder informationerne om hele mennesket, således indeholder hvert enkelt individ informationerne om den kosmiske helhed. Denne anskuelse ligger f.eks. til grund for irisdiagnose og zoneterapi.
Holisme er et godt, traditionelt begreb i kristen tænkning. Men i den kristne tænkning er holisme ene og alene begrundet i Guds skaber- og forsonermagt. Det er Ham, der giver sammenhæng og helhed i tingene. Jeg vil derfor ikke benytte ordet "holistisk" om New Age- selvforståelsen, men ordet "holografisk".
Et holografi er en form for fotografi, men optaget med f.eks. laserlys (kohærent lys). Når man fremkalder filmen, viser den ikke noget genkendeligt, hvis man belyser den med almindeligt lys; men belyser man den med laserlys, fremtræder motivet i tre dimensioner. Skærer man noget af filmen væk, forsvinder billedet ikke, fordi hvert enkelt korn i filmen indeholder alle motivets informationer. I princippet kan man ved at belyse et enkelt korn med laserlys få hele billedet, som man fotograferede, frem.
Parallellen til New Age-paradigmet er tydelig. Holografiet er i denne sammenhæng et billede på virkeligheden, men en virkelighed, som altså kun kan fremkaldes af laserlys. Billedet kan ikke ses med almindeligt lys, som billedligt set er fornuften. Det holografiske paradigmes laserlys er - billedeligt set - intuitionen. Det er med intuition, man belyser motivet, og det er med intuitionen, man belyser filmen for at kalde motivet frem igen.
I New Age mener man ganske vist, at vi alle har intuition, men den er ikke lige meget udviklet hos alle. Man skal opøve sin intuition - nogle kalder det kosmisk bevidsthed eller udvidet bevidsthed - men i det store og hele er der tale om det samme. Når man har fået et intuitivt sind, er man i besiddelse af den bevidsthed - det redskab, som skal til for at fremkalde det holografiske paradigme. Så vil man se, at hele universet er indeholdt i hvert enkelt individ. Det skal tilføjes, at fornuften ikke er udelukket i New Age, men den er underordnet intuitionen.
Det er på denne baggrund, at vi får bevægelser, som ledes af en moderne guru - populært forstået - eller adept. Guruen eller adepten er en person med kosmisk bevidsthed eller en udviklet intuition, som sætter ham eller hende i stand til at se (fremkalde) holografiet. Da guruen eller adepten har noget, tilhængerne ikke har, nemlig en udvidet bevidsthed, som gør ham i stand til at udtale sig om verdener, vi andre ikke aner eksistensen af, bliver han en autoritet. Da guruen eller adepten samtidig ofte hævder at stå i forbindese med åndelige verdener (Det Store Hvide Broderskab, Det åndelige Hierarki o.s.v.), som er en samling åndelige væsener, der styrer og planlægger universets gang, bliver han kanal for disse, så de kan meddele mennesket nye erkendelser. Det er dybets set formålet med kanalisering - en variant af spiritismen, som er udbredt i mange New Age kredse.
Hvilken kultur fører New Age paradigmet med sig?
I det spørgsmål er vi ude på dybt vand. For ud over at betegne New Age-kulturen med ordene holografisk og intuitivt, er der lige så mange forskellige måder at sætte mønstret (paradigmet) sammen på, som i den hellenistisk- kristelige kultur. Variationsmulighederne er utallige. Alligevel vil jeg vove at trække nogle ting frem, som synes nærliggende:
MONISME
Man ser ofte New Age-kulturen betegnet som en individualistisk kultur. Det drejer sig i New Age om, at det enkelte individ kerer sig om sin egen udvikling og helse; søger sin egen lykke. Vor egen kultur bærer i høj grad individualismens præg, men det er et præg, den har fra hellenismen, ikke fra kristendommen. I kristendommen er det fællesskabet og relationerne, der har betydning, og det er kun at beklage, at den hellenistiske kultur har sat sit umiskendelige præg på kristenheden i det spørgsmål. I den hellenistisk-kristelige kultur er der altså indre spændinger. Men New Age-kulturen vil, sådan som jeg ser det, føre til en slags ophøjelse af individet på bekostning af fællesskabet. Ikke sådan at forstå, at man i New Age fornægter fællesskabet - der er ofte stor åbenhed og varme, indbyrdes imødekommenhed o.s.v i New Age-miljøet. Men det, der dybest set giver fællesskabet værdi og forpligtelse, nemlig ansvaret for hinanden, er helt væk i New Age; der er kun uforpligtende fællesskab. Her har den enkelte kun ansvar for sig selv.
En sådan vurdering vil det New Age-inspirerede menneske ikke godtage. Hvorfor? Fordi jeg vurderer ud fra et helt andet paradigme, helt andre forudsætninger end den New Age- inspirerede selv gør. Jeg vurderer ud fra, at vi som mennesker er unikke personer, der som selvstændige individer har et ansvar givet os af Gud selv.
I New Age vurderer man ud fra en helt anden forudsætning, nemlig den at i den sidste ende er der kun én substans (monisme), og derfor bliver der dybets set tale om, at jeg er dig og du er mig - eller rettere - vi er alle i vor ydre fremtoning dele af den samme helhed - på det indre plan er vi den samme helhed. Der er ikke plads til modsætninger i New Age - f.eks. modsætningen mellem dig og mig, mig og Gud, det onde og det gode, altså ikke plads til nogen form for dualisme.
Det er den ene substans, der er den egentlige virkelighed, derfor bliver verden, som den fremtræder for vore sanser, en illusion - et blændværk. Derfor forstår det enkelte individ, som er inspireret af New Age heller ikke, når man mener, at New Age er individualistisk. For når individet arbejder med sig selv og for sig selv, er det dybest set helheden han eller hun arbejder for ifølge New Age-tænkningen.
DUALISME
Modsætningen til monisme er dualisme, altså at der findes to hinanden modsatrettede kræfter. Groft sagt kan man sige, at der, hvor kristendommen har dualistiske træk, er New Age monistisk og omvendt. I kristendommen taler vi om modsætninger: lys/mørke, kærlighed/had, ondskab/ godhed, synd/retfærdighed, Gud/Satan. Ikke sådan at forstå, at det er ligeværdige modsætninger eller modstandere, men modsætninger.
I New Age findes disse modsætninger ikke, da alt ses som værende en helhed.
Derimod har man i New Age et dualistisk menneskesyn, eller rettere en dualisme mellem ånd og materie. Materien er noget, ånden skal udfries fra. I kristendommen er det lige modsat. Menneskets ånd skal ikke udfries af legemet, men legemet skal fries fra det ødelæggende. Støv og ånd hører uløselig sammen i kristen forståelse. Det er ægte holisme, men en holisme, som endnu ikke er at se, da synden indtil videre har slået helheden (holos) i stykker.
Denne bedømmelse er sket på baggrund af min kristne livsforståelse. Med baggrund i en New Age-livsforståelse vil man ikke acceptere denne udlægning mellem ånd og materie som dualisme. For materien er en illusion - et blændværk, og kun ånden er det virkelige. Og der kan jo ikke være en modsætning mellem en illusion og noget virkeligt. Modsætningen er i sig selv illusorisk, og derfor er der ingen modsætning, mener man i New Age.
ÅND OG ENERGI
Ud fra min beskrivelse af New Age kan det undre, at der tilsyneladende lægges stor vægt på helse og helbred i New Age. Det skyldes dels, at ovenstående ikke er gældende for alle kredse, dels at større og større dele af den såkaldte alternative behandling i bestræbelserne på at opnå en vis statslig anerkendelse bevidst lægger sig tættere op til en naturvidenskabelig livsforståelse og endelig, at min sprogbrug ikke er nøjagtig.
I New Age findes der nemlig ikke ånd i en kristen betydning af ordet. I New Age er ånd, for så vidt man overhovedet anvender det ord, et udtryk for den fineste energiform. Ånd er energi. Sålænge vi stadig træller under materiens åg, kan vi lære at bruge de finere energier til at påvirke (kontollere, styre) materien. Det er da også formålet med en stor del af de teknikker i meditation, healing o.s.v., som anvendes inden for New Age.
REINKARNATION OG KARMA
Ofte bliver f.eks. reinkarnation og karma i forbindelse med en åndeliggjort evolutionsteori anset for at være det, der virkelig skiller New Age fra kristendommen. Men det er kun på overfladen. Reinkarnation, karma og åndelig evolution er ganske enkelt logiske følger af det holografiske paradigme. Det, som virkelig binder New Age sammen, er det holografiske livssyn og intuitionen. Alt andet er vedhæng. Reinkarnation og karma går ganske vist igen i al New Age, men de kan ikke betragtes isoleret og f.eks. sættes op mod opstandelsestro, uden at man tager højde for det paradigme, som ligger bag. Det er i paradigmet, de virkelige forskelle ligger.
JEG'et OG DU'et
For mig at se kan den helt store forskel mellem New Age og kristendom beskrives i to sætninger: New Age siger: Du er et evigt selv. Kristendommen siger: Jeg'et bliver til i mødet med et du.
New Age er således, vurderet på et kristent grundlag, det falske Paradis, som Douglas Groothuis i sin bog "New Age - det falske Paradis?" (Credo forlag, København 1988) så træffende bemærker. Paradis er udtryk for en genvunden helhed (holisme), som tilvejebringes ved, at Gud suverænt gør en ende på den onde, men i New Age opnås "paradiset" ved at betegne modsætningerne som illusion.