NEW AGE - TEOSOFI - SPIRITUELT - OKKULT
af Michael Jahn fra IKON
Den ny tid tager udgangspunkt i den astrologiske forestilling, om at hvert stjernetegn hersker for en periode af et par tusind år. En sådan periode, "Fiskenes tidsalder", er, ifølge astrologien, ved at være slut og en ny, "Vandbærerens tidsalder", skal til at begynde.
Den betydning, der lægges i begrebet New Age, stammer fra teosoffen Alice A. Bailey. I følge New Age har "Fiskenes tidsalder" været karakteriseret ved blind tro, stivnede dogmer og gold rationalitet, mens "Vandbærerens tidsalder" vil blive præget af spirituel udvikling, intuition, fred og ubegrænsede muligheder.
Herfra er "the New Age" blevet et samlebegreb, der dækker en masse indbyrdes forskellige grupper med det til fælles, at de ser sig som et positivt og nødvendigt alternativ til den gamle og forstenede verdens forestillinger. New Age ser sig selv som en slags bevidsthedens guldalder, og mener, at "Den nye tid" er nødvendig, hvis ikke verden skal gå under i krig og forurening.
New Age-bevægelsen
New Age-bevægelsen er ingen bevægelse. I hvert fald ikke i dette ords normale betydning. Der er ingen organisation og ingen ledelse, ingen medlemmer og ingen forpligtelser. New Age er, i forhold til de klassiske nyreligiøse bevægelser som f.eks. Moon-bevægelsen, Scientology eller ISCKON (Hare Krishna) en sært uhåndgribelig størrelse. For en stor del af New Age-tilhængerne vil selve det at blive kategoriseret som "religion" være provokerende. Det medfører ofte, at det er svært for en udenforstående at genkende New Age, når man møder det, og når man møder sådan en "New Ager", hvordan taler man så med ham eller hende? Hvad er det egentlig for et fænomen?
Et verdensomspændende samarbejde
New Age-bevægelsen ser sig selv som en del af et verdensomspændende samarbejde. En af de tidlige, internationalt anerkendte New Age-fortalere, Marilyn Ferguson, kaldte i sin bog, "the Aquarian Conspiracy" (1980), dette samarbejde for "Segmentære polycentrisk integrerede netværk", forkortet til "SPIN". Det betyder noget i retning af sammenhængende og samvirkende netværk konstrueret af mange selvstændige centre. I sin selvforståelse er New Age et kæmpestort netværk, hvor hver enkelt organisation, gruppe og person kan ses som et knudepunkt. Disse knudepunkter befinder sig, i større eller mindre antal, over hele jorden. I dette netværk flyder der, ifølge New Age, idéer og energi. Fra sociologisk og religionshistorisk side er der fremkommet en kritik af denne netværks-idé som værende ønsketænkning eller en påstand uden baggrund i virkeligheden. Og kritikken er til en vis grad rigtig, fordi der ikke kan tales om én New Age bevægelse i traditionel, sociologisk forstand. Den sociologiske og religionsvidenskabelige betydning af bevægelse er netop en organisation med sin egen særegne lære og dertil hørende lederskab, og en sådan bevægelse er New Age ganske rigtigt ikke.
Hvis man tager den almindelige betydning af ordet "bevægelse", d.v.s. noget der flytter sig, er vi derimod meget tættere på, hvad New Age er. New Age er nemlig en bevægelse i og af en masse mennesker, fortrinsvis i den vestlige kultur - en bevægelse i samme retning. På den måde er New Age faktisk meget mere en bevægelse end de fleste af de organiserede nyreligiøse "bevægelser". Netværket er ikke et postulat eller ønsketænkning, hvis netværket ses som et "flow" (en "flyden") af idéer og forestillinger og tildels af personer, der optræder snart her og snart der. En del af grupperne i New Age vil gerne insistere på egen originalitet og lægger i den forbindelse afstand til "netværket", men ved nærmere eftersyn viser det sig, at deres idéer i høj grad befinder sig i en vekselvirkning med den øvrige del af New Age.
Internt i New Age ser man også netværket som et "flow" af energi, og den påstand er straks vanskeligere for en udenforstående iagttager at be- eller afkræfte. I følge New Age er det ikke kun de mennesker, der selv vælger at være med i netværket, der bliver påvirket. Resten af verden vil, i kraft af den fælles bevidsthed inden for netværket, angiveligt også blive påvirket. På den måde skulle netværket medvirke til en større udbredelse af idéerne i New Age og dermed til at bane vejen for selve den nye tid. Det er på denne baggrund, at vigtigheden af den enkelte New Age-tilhængers meditative medarbejde bedst kan forstås. Ved bevidst-åndeligt at koble sig på den fælles bølge af fred og god vilje, menes langt flere at blive påvirket end ved fysisk-aktivt at arbejde for det samme sag. Umiddelbart findes der ingen beviser for et sådant energetisk bevidsthedsnetværk, men det spiller en stor rolle for de medvirkende i netværket.
At være påvirket af eller stå bag
Den nye religiøsitet er blevet en folkelig bevægelse. At 25%, eller flere af Danmarks befolkning er påvirket af idéer fra New Age, synes statistikker at bekræfte - bl.a SONAR-undersøgelser i 1994 og 1995. Men der er lang vej fra at være påvirket af noget og til at stå bag det. Står man bag, så går man ind for det, kender det og accepterer dets konsekvenser og ved, ihvertfald nogenlunde, hvad idéerne går ud på. Det gør næppe en fjerdel af Danmarks befolkning!
Tværtimod er det formentligt kun en lille del, der kender og godtager New Age i sin fulde udstrækning. Derfor er det formålstjenligt at lave en opdeling i de forskellige niveauer, man kan befinde sig på, når man har berøring med New Age. Enhver opdeling er naturligvis en forenkling. Det gælder også den efterfølgende.
Ideologer, formidlere og brugere
New Age kan anskues som en pyramidé. Øverst befinder ideologerne sig. De har relativt originale idéer. Når ældre idéer forekommer, er disse ofte beriget med noget nyt. Gamle begreber har fået et andet eller et udvidét indhold. Ligeledes vil den gensidige inspiration, der forekommer nationalt eller globalt, oftest være brugt anderledes end i dens oprindelse.
I midten befinder formidlerne sig. De er karakteriseret ved, at de lægger sig op af en eller flere ideologer eller ideologier og primært giver sig af med en populariseret formidling af disse.
Nederst i pyramiden befinder brugerne sig. De er karakteriseret ved, at de tager større eller mindre dele af ideologierne til sig og i forskellig grad bruger dem i deres eget liv.
Grænsen mellem de forskellige lag i pyramiden er flydende. Således er de nederste lag af brugere dem, der f.eks. læser artikler om reinkarnation i et kulørt ugeblad og tager idéen til sig, mens de øverste lag af brugere tager på kurser, læser bøger og i det hele taget lever efter ideologien. Herfra er skridtet ikke langt til selv at begynde at afholde kurser i aftenskolen eller skrive artikler og dermed flytte sig op i gruppen af formidlere. Ligeledes er der en del formidlere, der efterhånden selvstændiggør sig i forhold til deres oprindelige læremestre og starter deres eget sted for åndelig udvikling, oftest benævnt center. De begynder at udvikle selvstændige idéer og rykker op i ideologernes rækker.
Som eksempel på en ideolog kan nævnes Jes Bertelsen. Han var oprindeligt elev af Bob Moore (en i New Age-kredse særdeles kendt og anerkendt skotsk healer, bosat i Ringkøbing) og har ladet sig inspirere af mangfoldige kilder bl.a. Jung, men Bertelsen lægger noget andet i f.eks. begrebet Selvet end Jung gjorde (se side 16). Inden for ideologernes rækker er der naturligvis også forskel på lokale, d.v.s. nationale, ideologer som Asger Lorentzen og Jes Bertelsen og de internationalt kendte som f.eks. David Spangler, Marilyn Ferguson, Osho (tidligere Bhagwan Shree Rajneesh) m.fl.
Dialog og kritik
Det er væsentligt at fastholde, at der sker store skred i den indholdsmæssige opfattelse af begreberne fra ideologerne i toppen til brugerne i bunden. Et godt eksempel er reinkarnation, hvor den "folkelige" forståelse af, at "jeg" lever videre i en ny krop, ligger et godt stykke fra den langt mere udviklede (eller indviklede) idé om monader, spirituelle legemer, Selvet o.s.v., som man finder hos ideologerne.
Problemet er, at det, der karakteriserer New Age, ikke er det, ideologerne står for, men den virkelighed langt de fleste, der er påvirket af New Age, lever i, er en sælsom blanding af New Age, moderne forbrugerkultur og kristent tankegods.
Den situation skal man tage højde for i en dialog-situation og spørge sig selv, hvem det er, man sidder overfor. Stilen og indholdet i en samtale er forskellig, alt efter om det er en leder i et center for spirituel udvikling eller det er naboen, der sysler med krystaller, man taler med. Derfor vil en del mennesker, der befinder sig i New Age-brugernes rækker, ikke genkende sig selv i de beskrivelser, de møder i kirken.
Forudsætningen for dialog er ikke enighed, men forståelse. Uden en forståelse af de grundlæggende tanker, vil mennesker inden for New Age ikke være tilgængelige for en dialog. Der er, selv sagt, mange flere brugere end ideologer. Det sprog, kirken nødvendigvis må tale, skal derfor svare til den virkelighed, mennesker på bruger-niveauet oplever.
To grupper
Det kan være formålstjenligt at opdele New Age i to grupper: de psykologisk-spirituelt orienterede og de magisk-okkult orienterede. Der er dog en stor overlapning grupperne imellem.
De psykologisk-spirituelt orienterede
De psykologisk-spirituelt orienterede tager udgangspunkt i deres egen indre virkelighed og bearbejder denne ved hjælp af forskellige teknikker, meditation, hyperventilation, fantasirejser m.m. Dette giver en indre erfaring af verdens, og i særdeleshed deres egen psykes, opbygning. Herfra uddrages der konsekvenser i den ydre verden. Denne del af New Age er relativ eksklusiv, d.v.s. forbeholdt de få, der vil arbejde alvorligt med selvudvikling. Der vil der ofte intet behov være for at forsvare sig eller reklamere for sig selv og sine idéer. Arbejdet for udbredelsen af den nødvendige spiritualitet foregår fra mund til øre og iøvrigt oftest på de indre planer.
De magisk-okkult- orienterede
Den magisk-okkulte del af New Age tager ofte udgangspunkt i den ydre, men ikke umiddelbart tilgængelige, verden. Det vil i praksis sige en lang række ting og teknikker, f.eks. krystaller, kanaliserede budskaber, tarot, jordstråler e.lign., hvis effekt ikke er direkte tilgængelig for en almindelig betragtning.
Herfra drages der, undertiden, konsekvenser for den indre psykiske og åndelige virkelighed. Den magisk-okkulte del er langt mere en "lægmandsbevægelse" end den psykologisk-spirituelle del. Meget ofte ser man de idéer, man selv har kastet sig over, som løsningen på en lang række problemer og argumenterer ofte for deres videnskabelige sandhed. Alternativ helbredelse af forskellig slags, jordstråler, UFO-tro og krystaller er gode eksempler herpå.
Tro og videnskab
I det omfang resultaterne fremlægges som videnskabelige kendsgerninger udsætter de alternative sig for en videnskabelig afprøvning. Mig bekendt er der hidtil ingen alternative idéer, der har kunne stå for videnskabelige metoder, hvilket dog ikke internt har givet anledning til forkastelse af teorierne. Tværtimod har det givet anledning til kritik af selve den videnskabelige metode.
De spirituelt-psykologisk orienterede, der først og fremmest forholder sig til den indre "virkelighed", har ikke de samme forklaringsproblemer. De psykologisk-spirituelt orienteredes område kan ses som hørende til religiøsitetens område, og de står i den forstand ikke ringere end en hvilken som helst af de gamle klassiske religioner. Kristendommen behøver ikke bevise Guds eksistens eller betydningen af Jesus Kristus som frelser. Selve troen er nok til at forvandle den troendes liv. Samme forhold gør sig gældende i den alternative selvudvikling. Selve troen forandrer. Mødet mellem de forskellige trosretninger kan derfor ikke tage udgangspunkt i et videnskabeligt sandhedsbegreb, men må basere sig på ubeviselige "trosartikler".
En gensidig kritik er derfor "trosartiklerne" sat op overfor hinanden. "Trosartikler" skal ikke som videnskabelige sandheder kunne gentages og genopleves af hvem som helst. "Trosartikler" behøver ikke underkaste sig videnskabelige prøver og bør omvendt afholde sig fra at påstå, at de er videnskabelige sandheder. Den gensidige kritik må derfor ligeledes være en bedømmelse af den andens tro i forhold til ens egen, ikke i forhold til en eller anden videnskabelig sandhed. En indvending fra de psykologisk-spirituelle kunne være, at de forholder sig til primære indre erfaringer, mens kristendommen kun er døde dogmer. Dertil kan siges, at levende kristen tro så sandelig også er en primær indre erfaring.
Følsomt område
I mødet med mennesker af en anden tro er det vigtigt at fastholde, at den anden også mener at have "fundet sandheden". Det betyder, at det er et følsomt område, der kræver stor respekt. Uanset hvor mærkværdigt indholdet af den andens tro måtte forekomme, så kræver respekten for det andet menneske, at vi tager hans eller hendes tro alvorligt. Den samme respekt ønsker vi jo også, at andre viser os og vores kristne tro. Men at vise respekt og tage alvorligt er ikke det samme som at forsøge at blive enige. Mellem New Age og kristendom er der en lang række uforenelige punkter. Steen Bonde ridser nogle af disse op i sin artikel
Hvis vi forsøger at ignorere disse forskelle, er det ikke et udtryk for respekt. Tvært-imod er det en utilladelig ligegyldighed. Når man siger: "Vi mener jo egentlig det samme", så siger man også: "Det er ligegyldigt, hvad du mener". Kristendommen er ikke synkretistisk, d.v.s. den kan ikke forenes med alt muligt. Kristendommen er afgrænsende, og den fastholder nogle centrale tanker. Respekt over for både den anden og en selv kræver, at man lytter og samtidig fastholder, hvad ens egen tro står for. Ellers svigter man både sig selv og sin samtalepartner.
Dette gælder også, selv om man ikke føler, at den anden følger samme regler. New Age ser sig selv som værende uhyre tolerant. Ofte, det afhænger dog af, hvem man møder, er det dog en repressiv, d.v.s. undertrykkende, tolerance. Den underliggende tone er, at grunden til, at man er kritisk over for New Age, er, at man endnu ikke har har nået en sådan grad af bevidsthed og indsigt, at man kan se, at New Age er sandheden. Det medfører igen, at New Age i høj grad er missionerende. Når man i New Age mener, at man har den forklaring, der er nødvendig for at redde verden, så må man bringe idéen videre.
En af kirkens allerstørste udfordringer
Kirken står, i forhold til New Age, formentlig over for en af de allerstørste udfordringer. New Age hævder, at det enkelte menneske må arbejde med for at bane vejen for det kommende herlighedsrige, en gylden tid der langsomt afløser den gamle mørke tidsalder. Jo flere der er med, des hurtigere sker det. I modsætning hertil står det centralt i den kristne tro, at det er Gud og Gud alene, der fastlægger tidspunktet, hvor Han lader sit rige bryde frem, én gang for alle, men indtil da er vi blevet pålagt at forkynde Hans rige, indtil verdens ende. Lige så afgrænsende kristendommen er på det idémæssige plan, ligeså omfavnende er den på det menneskelige. Jesus så sig som bekendt som sendt til de syge, ikke til de raske. Det er nødvendigt at åbne kirkedøren for de mange søgende mennesker men ligeså nødvendigt er det, i mødet med med New Age, at fastholde det centrale i kristendommen.
