Mennesker har til alle tider og alle vegne været
optaget af, om det var muligt at se, hvad der ville ske i fremtiden - men det
kan vi selvfølgelig ikke. Hvis jeg f.eks. drømmer, at jeg næste dag kører galt
med min bil, og derfor vælger at lade den stå, så jeg kommer morgendagen igennem
uden at rammes af en bilulykke, så VAR det jo ikke den næste dag, jeg så i min
drøm! Men jeg kan opfatte min drøm som et VARSEL fra Gud eller fra mit eget
ubevidste sjæleliv.
Astrologi som varsler og advarsler
Et
varsel er en ADVARSEL: Når Gud sendte Farao drømmene om de syv fede køer og
tykke aks og de syv magre, og lader Josef tyde dem, så var det for at advare, så
man kunne undgå hungersnød: "Det Gud vil gøre, har han ladet Farao se", siger
Josef til ægypterkongen (se 1. Mos. kap. 41 v. 25).
Astrologiens rødder
går også tilbage til de varsler, som præsterne forkyndte for kongerne i Babylon
og andre steder i Mellemøsten. Den egentlige astrologi tog først sin begyndelse
fra år 747 f.Kr., da kongen i Babylon indførte en nøjagtig kalender, der satte
de astronomisk kyndige præster, "magerne", i stand til at forudsige måne- og
solformørkelser. De opstillede horoskoper for kongen og dermed for rigets
skæbne, men det var først fra 410 f.Kr., at vi fik et personligt
fødselshoroskop, som en babylonisk prins lod opstille for sin nyfødte
søn.
Astrologi som spådomme om fremtiden
Med Aleksander den
Stores erobringer opstod den hellenistiske kulturblanding, hvor mellemøstlig
astrologi blev forenet med græsk naturvidenskab. Mennesket blev nu set som et
mikro-kosmos, der står i intim forbindelse, i "sympati", med hele universet
(makro-kosmos). Himmelcirklen ekliptika med de tolv stjernetegn (der dengang var
identiske med stjernebillederne af samme navn) deltes også i tolv lige store
"huse". Husenes navne viser lidt om, hvilken god eller ond skæbne, der ventede
en, når sol, måne og de fem planeter, man dengang kendte, stod i de forskellige
huse. Således hedder f.eks. 5. hus "god skæbne", 6. hus "ond skæbne", 8. hus
"dødens begyndelse" og 11. og 12. hus henholdsvis "den gode dæmon" og "den onde
dæmon".
Tidens astrologiske viden er samlet i Ptolomæus "Tetrabiblion"
fra 2.årh. e.Kr. Ptolomæus, der var sin tids største astronom, astrolog og
geograf, levede i Alexandria, der var astrologiens hovedsæde. Hans værk har
spillet en stor rolle helt op til vore dage, men efterhånden er der kommet nye
måder at dele "husene" op i, og nye planeter er blevet
opdaget.
Horoskoperne anvendtes stadig til at spå om fremtiden. Som
eksempel skal anføres et par brudstykker af Tycho Brahes horoskop fra 1577 for
den nyfødte prins Christian, den senere Chr. IV:
"I det niogtredivte år
gør den progressive ascendant det spring fra slutningen af Vægten ind i
Skorpionen, som man kalder exhalma. Dette varsler beskadigelser fra
forgiftninger, smittebringende ting og mange uvenskaber". "...da så mange
livsmodstridende aspekter løber sammen omkring det
seks-syvoghalvtredsindstyvende år, vil den nyfødte kun vanskeligt kunne
overskride denne grænse, som stemmer med alle astrologiske beregninger;
medmindre Gud ganske særdeles vil forlænge livet, den Gud på hvis nåde og vilje
ethvert afsnit af menneskelivet beror".
(Fra L.S. Larsen, E. Mikael, P.
Kjærgaard Rasmussen, "Astrologiens idé", s. 258,260.)
Moderne brug af
astrologien
Vi har i de sidste årtier oplevet en voldsom opblomstring
af interessen for astrologi. Nu lægges der særlig vægt på at bruge astrologien
til at beskrive karakteregenskaber, ofte forbundet med et menneskesyn, der
bygger på C.G. Jungs tanker om det personligt og kollektivt ubevidste og
arketyperne. Det kan føre til misbrug, som f.eks. når ansøgere til en stilling
må aflevere deres horoskop for at komme til en jobsamtale - et misbrug, som
tidligere arbejdsminister Jytte Andersen offentligt kritiserede.
Der
synes dog også at være en voksende interesse for at tage varsler ved hjælp af
astrologi. Det kan dreje sig om forretningsfolk og kunstnere, der ønsker at
finde det rigtige tidspunkt til at åbne en ny filial eller have premiere på en
forestilling. Astrologen opstiller så et "øjeblikshoroskop" for begivenheden.
Mange klienter ønsker også at høre noget om deres fremtid ud fra
fødselshoroskopet. Det sker ved, at astrologen opstiller et såkaldt "progressivt
horoskop": vil klienten gerne vide, hvordan sagerne står, når hun fylder 30 år,
opstiller astrologer et horoskop for 30 dage efter klientens fødsel, idet hver
dag svarer til et år. Er klienten f.eks. født d. 3. marts 1979, viser horoskopet
for 3. april 1979, hvordan de hurtige planeter, sol og måne har flyttet sig, og
derudfra mener astrologer at kunne sige noget om klientens liv i år 2009. De
langsomme planeter har derimod ikke bevæget sig i forhold til stjernetegnene på
så kort en tid. Det tager f.eks. Saturn næsten 30 år at bevæge sig rundt om
solen; derfor står Saturn 2 1/2 år i hvert tegn, og efter 30 år står Saturn
altså i det samme tegn som i fødselshoroskopet. Også de andre langsomme planeter
når i årenes 1øb at flytte sig og danne nye "aspekter" (vinkelafstande) med
planeter og akser i fødselshoroskopet. Ved en "transit" forstår man en planet,
der i et progressivt horoskop står i samme position som en planet o.1. i
fødselshoroskopet. Sådanne transitter, mener man, forudsiger ændringer i
klientens personlighed og angiver dermed nye muligheder i livet.
Astrologien er ligesom numerologi, kiromanti og tarot et gammelt
spådomsspil med ældgamle spilleregler, som dog tillader nye tolkninger. Også i
dag virker det tiltrækkende på personer, der står over for vanskelige
afgørelser, og for mennesker i personlig krise. Men en troende kristen, der
dagligt beder til sin himmelske Fader "..ske DIN vilje", vil ikke fristes af
astrologi eller anden overtro.